7 virkelig GODE grunde til at prioritere kundeservicetræning i din virksomhed.

 

 

  1. Forbedret kundetilfredshed

En trænet medarbejder er i stand til at håndtere kundehenvendelser med en forstående og samtidig effektiv tilgang, hvilket øger muligheden for større tilfredshed hos kunden.

 

  1. Øget kundefastholdelse

Sunde samtaler fyldt med nærvær, aktiv lytning, nysgerrighed og masser af hjælpsomhed gør det lettere at forstå kundernes behov plus fremtidige behov – og dermed en bedre mulighed for fastholdelse.

 

  1. Styrket brand-værdi

Et veltrænet personale sender et budskab om professionalisme og engagement, hvilket bygger og styrker virksomhedens image. Det er gode markedsføringspenge!

 

  1. Højere medarbejderengagement

Investering i medarbejdernes udvikling og trivsel skaber et mere engageret team. De vil værdsætte deres egen udvikling i kommunikationen, og derfor opleve en større motivation for at levere en enestående service.

 

  1. Færre konflikter og klager

Når I skaber gode sunde beslutnings-rammer for medarbejderne, og de samtidig får gode samtale-redskaber, så mindskes misforståelser, antagelser og manglende ansvarstagen.

 

  1. Øget krydssalg og mersalg

Kundeservicetræning giver personalet redskaberne til at identificere muligheder for merservice. Fx mersalg som kan øge jeres indtjening. 

 

  1. Bedre team-work

Når et team samarbejder om at blive dygtigere og arbejder for et fælles mål, så skaber det en fantastisk arbejds- og kundekultur. Det påvirker motivationen og stemningen i hverdagen.

 

Jeg har arbejdet med kundeservice og kommunikationstræning siden 2004. Jeg har selv ledet mange teams og afdelinger. Jeg ved hvor meget en seriøs indsats kan gøre for et team – det er SÅ transformerende! 

Er I ikke startet endnu, så er det bare at komme i gang 😉

 

Tak fordi du læste med.

 

Marie Berre

Selvstændig Coach og Kommunikationskonsulent