ANTAGELSER
Opfattelse af eller formodning om hvordan noget forholder sig.
Formodning, forventning, gisning, gæt, tanke, hypotese, teori og fiktion. *
Vi gør det hele tiden… ANTAGER.
Tænk lige over det! Hvor mange gange du antager noget om dagen?
Fx hvilket outfit der passer bedst til det du skal i dag. Hvad de andre i klassen vil mene, hvis du gør x. Hvad dine børn vil have med på madpakken. Hvad mailen indeholder, når den kommer med en vis type overskrift. Hvad en tv-udsendelse handler om, selvom du blot har set 2 sekunder. Hvordan din kæreste reagerer, hvis du køber X.
Osv. osv. osv.
You get the point 😉
Vi spinder os selv ind i antagelser, og vi gør det mere eller mindre uskyldigt. Vi antager, formoder, gætter og spekulerer i et væk. Teorier, hypoteser, fremtidsudsigter, vejrudsigter mv. er blevet populært. Vi elsker at bruge vores tankekraft i fortid og fremtid.
Men er der en bagside ved alle de antagelser?
Ja, det er der tydeligvis. Vi er alt for stressede, angstfyldte og bekymrede, hvilket er med til at sænke vores livskvalitet, vores energi, og for ikke at tale om det kollektive energifelt.
Det er både unge og voksne. Det ses i alle statistikker og vi hører om det igen og igen i medierne. Vi lever i en frygtstyret tid.
Lad mig lige komme med et eksempel, som mange af os voksne kender. Det er måske ikke det mest alvorlige, men i selve situationen kan det skabe rigelige bekymringer.
Der skal holdes en stor fantastisk sommerfest med blomster og Dannebrog skal på bordene. Der skal være mad på fade, bobler i glassene, tæpper og puder i havestolene, parasollen er slået op, lyskæderne skal funkle i natten… ja, drømmene er mange.
10 dage inden festen skal løbe af stablen, begynder vi så at tjekke vejrudsigten. For vi ANTAGER – nærmest kollektivt, at det er godt/normalt at bekymre sig om, FOR SÅ ER VI FORBEREDT PÅ DET VÆRSTE…
Men er vi det? Og opnår vi en bedre fest ved at bekymre os om noget som som ingen ved en dyt om før på dagen?
For I de flestes tilfælde går der 10 dage med op og nedture i forhold til hvad vejrudsigten forudsiger (som jo også er en antagelse/formodning).
Kan du se scenariet? Eksemplet er en klassiker her i Danmark, hvor vi taler utrolig meget om vejret, selvom det temmelig ofte ikke bliver helt som metrologerne antager.
♡♡♡
Jeg elsker at lege med de her eksempler for de er alle steder hele tiden. Og fordi jeg ser at vores antagelser blokerer for rigtig meget i os selv og vores relationer til hinanden.
Hvordan bryder vi så den antagende tankegang?
Den letteste og mest simple tilgang er at bruge din nysgerrighed.
Når du får øje på en antagelse, hvor du samtidig får en ekstra tanke der siger ”jeg står jo egentlig bare og gætter” eller du blot kan mærke tvivl i kroppen, om det du nu har gang i egentlig er helt rammende for modparten – SÅ brug nysgerrigheden
Spørg dig selv, spørg modparten, spørg Gud, LIVET, Universet eller hvor du har lyst til at sende din undren hen. Spørg om hjælp. Spørg for uddybelse. Spørg af interesse.
For det at du stopper op og får øje på, at det du har gang (din antagelser) kun er baseret på et tankespind fra en fortid eller en bekymring for fremtiden – det gør, at der bliver en lille bitte pause, hvor du kan få øje på noget nyt.
Der bliver simpelthen plads til en ny frisk tanke, som kan være aldeles hjælpsom. Især i konflikter, låse situationer, svære samtaler.
Så summa summarum
Vores antagende tanker kan være til god gavn, men har de fået overtaget din tankegang, så find din nysgerrighed frem. Det er SÅ gavnligt i vores egen trivsel, kommunikation og relationer ♡
#nysgerrighedfremforantagelse
Kh Marie
*Den Danske Ordbog, ordnet.dk.